Mit Rotary
Ikast  logo
  • Hjem
  • Rotary Danmark
  • Erhvervsnetværk
  • Humanitært
  • Ungdomsudveksling
  • For medlemmer
  • Kontakt os

Begivenhed

Kalender Grid
Liste
Søgemuligheder

Begivenheds type

Last hidden column for tag filter
20
okt.
2026
Kunstaften – kom tættere på dine klubkammerater
20 okt. 2026 18.15 - 21.00

Glæd dig til endnu en hyggelig og lidt anderledes kunstaften i Ikast Rotary Klub, arrangeret af kunst- og kulturudvalget.

Denne gang er det vores egne Rotarykammerater, der er i centrum. Flere har allerede sagt ja til at tage os med ind i noget, der har en særlig betydning for dem – og fortælle historien bag.

Det kan være et kunstværk, en skulptur eller en særlig genstand. Det kan også være en koncert, en kulturoplevelse, en passion, som ikke alle kender til, eller noget helt femte.

Fællesnævneren er de personlige fortællinger, som giver os mulighed for at lære nye sider af hinanden at kende.

Har du også noget, du gerne vil dele?

Vi har altid plads til flere på programmet, så har du et kunstværk, en genstand, en oplevelse eller en god historie, som betyder noget særligt for dig, vil vi meget gerne høre fra dig.

Det kræver hverken et langt foredrag eller store forberedelser – blot 3-5 minutter, hvor du fortæller os andre om noget, der har gjort indtryk på dig.

Har du lyst til at bidrage, så kontakt Jan Zacho senest fredag d. 16. oktober med et par ord om, hvad du gerne vil vise eller fortælle om.

Praktiske oplysninger:

Klubmødet afholdes hos DM&T, Birk Centerpark 38, 7400 Herning.

Vi skal nyde lækker tapas fra C-Gastronomi og kage til kaffen. DM&T er vært for mad og drikke.

Vi håber på stort fremmøde til en aften med kunst, kultur, gode historier og hyggeligt samvær – og vi kan allerede nu afsløre, at vi ikke er færdige kl. 20!

Bemærk! Deadline for tilmelding er allerede på fredag, d. 16. oktober, kl. 12.00.

Mange gode klubhilsner
Kunst- og kulturudvalget

27
okt.
2026
Børn og unges trivsel - eller mangel på samme
27 okt. 2026 18.15 - 20.00

Projekt- og Foundationudvalget har årets første arrangement. Vi får besøg af byrådspolitiker Thomas Østergaard fra Ikast-Brande Kommune.

Thomas er formand for Børne, Kultur & Fritidsuvalget. Han vil sætte fokus på et par af tidens meget aktuelle emner, nemlig de unges trivsel/mistrivsel samt det faglige niveau på skolerne i Ikast-Brande i særdeleshed, som der jo er en del fokus på i disse år.

Tre minutter : Claus Michael Larsen 

 

03
nov.
2026
Trivselskommissionens bud på bedre trivsel
03 nov. 2026 18.15 - 20.00

Vi har lavet lidt af et ‘scoop’. Vi får besøg af formanden for SMV-regeringens Trivselskommission. Trivselskommissionen blev nedsat af regeringen i 2023 for at adressere mistrivsel blandt børn og unge.

 

I februar 2025 præsenterede kommissionen 35 anbefalinger. Formand Rasmus Meyer, der er forstander på Krogerup Højskole, har lagt vægt på at give unge et andet sprog end det sygdomsfokuserede til at forstå sig selv. Kommissionens hovedpointe er at skelne mellem trivsel og velvære – trivsel handler om at kunne håndtere modgang, ikke at være fri for den. De unges udfordringer må ikke sygeliggøres, men ses som en del af opvæksten, dog er der et for stort mindretal, især piger, der mistrives. Anbefalingerne inkluderer blandt andet at udskyde smartphones til 13 år og styrke fællesskaber i fritidslivet.

 

Kommissionen peger på et opgør med diagnose-tankegangen til fordel for at se på barnets konkrete behov. Samlet set leverer de et opgør med individualiseringen og et kald om at gøre opvæksten mere fællesskabsorienteret.

10
nov.
2026
Ego-foredrag: Louise Lorenzen
10 nov. 2026 18.15 - 20.00

Lær vort senest tilkomne medlem Louise Lorenzen bedre at kende.

 

Louise holder et helt sikkert interessant ego-foredrag denne tirsdag aften. 

 

3 min: Jacob Klausen

17
nov.
2026
Kaminmøde
17 nov. 2026 18.15 - 20.00

Vor præsident-elect udarbejder oplæg til drøftelse på efterårets kaminmøde, som foregår i private hjem

24
nov.
2026
Fra bank til brøl – 10 år som capo i FCM
24 nov. 2026 18.15 - 20.00

Hvad kræver det at stå i spidsen for flere tusinde passionerede fodboldfans – med ryggen til banen og ansvaret for stemningen på et fyldt stadion?

På dette klubmøde får Ikast Rotary besøg af Nicklas Linnebjerg, der til daglig arbejder som bankrådgiver i AL Sydbank, men som gennem de seneste 10 år også har været capo og dermed en af de toneangivende kræfter på FC Midtjyllands fantribune.

Nicklas tager os med bag kulisserne i den passionerede fankultur og deler personlige historier om store oplevelser, stærke fællesskaber og de udfordringer, der følger med ansvaret for tusindvis af fans.

Undervejs trækker han spændende paralleller mellem rollen som capo og arbejdet som bankrådgiver. For hvad har de to verdener egentlig til fælles? Mere end man umiddelbart skulle tro!

Glæd jer til et anderledes og inspirerende indblik i lederskab, tillid og fællesskab – både på og uden for tribunen.

01
dec.
2026
En spændende film i Ikast Bio er på programmet
01 dec. 2026 18.15 - 20.00
08
dec.
2026
Emne endnu ikke fastlagt
08 dec. 2026 18.15 - 20.00
15
dec.
2026
Juleafslutning
15 dec. 2026 18.15 - 20.00

Vi holder juleafslutning med god mad og hygge i klubben.

Herefter har vi ‘Rotary-juleferie’ indtil primo januar, hvor vi starter op med ‘borgmestermøde’ i en af vore samarbejdsklubber i kommunen. Nærmere info følger. 

 

06
jan.
2027
Borgmestermøde
06 jan. 2027 18.00

Det traditionelle fællesmøde med Brande, Nr Snede og Ikast afholdes denne gang i Brande. Vi har endnu ikke modtaget info om sted og om menuen står på nytårs-torsk. Det er dog sikkert, at Brande Rotary Klub har lavet aftale med Borgmester Ib Lauritsen om nyt om kommunens ve og vel.

12
jan.
2027
Kultur udvalget
12 jan. 2027 18.00

Nærmere infor følger

19
jan.
2027
Cater Food - Fra råvarer til færdige måltider
19 jan. 2027 18.00

Udemøde

 

Cater Food - Fra råvarer til færdige måltider – på professionelt niveau.

Vi besøger Cater Food i Ikast og får et indblik i virksomhedens produktion, logistik og daglige drift.

Hvordan driver man en moderne fødevarevirksomhed med høje krav til kvalitet og effektivitet?

Vi får mulighed for at komme tæt på produktionen og høre mere om virksomhedens udvikling og ambitioner.

Et spændende kig ind bag kulisserne hos en ny stor lokal virksomhed arrangeret af vort Erhvervs- og International-udvalg

26
jan.
2027
Regionsrådsformand Anders G Christensen - Medi
26 jan. 2027 18.00

Regionsrådsformand Anders G Christensen - Medi

Formanden for Region Midtjylland er Anders G. Christensen fra Venstre. Det er første gang i regionens historie, at formandsposten ikke er besat af en socialdemokrat. Anders G. Christensen er tidligere borgmester i Favrskov Kommune, og hans hovedprioriteter omfatter etablering af fem nye sundhedsråd samt styrkelse af psykiatriområdet.

02
feb.
2027
Optagelse af nye medlemmer
02 feb. 2027 18.00

Optagelse af nye medlemmer

Aftenen er reserveret til optagelse af nye medlemmer i Ikast Rotary Klub. 

09
feb.
2027
Besøg på Carl-Henning Pedersen Museet - Herning
09 feb. 2027 18.00

Besøg på Carl-Henning Pedersen Museet

Et unikt arrangement i kunstens verden. Vi besøger Carl-Henning Pedersen museet i Herning. Her vil formand for bestyrelsen Finn Poulsen sammen med museumsleder Lotte Korshøj fortælle om Cobra-kunst, den nyligt modtagne ‘folkegave’ og hvorledes museet gennem de seneste 25 er løftet til et højt internationalt niveau. Finn, der til daglig er direktør i Bestseller, har et indgående kendskab til og en dyb passion for Cobra-kunst, som han denne aften fortæller om, helt sikkert krydret med et par gode anekdoter. Jan Zahco har sørger for, at vi spiser hos Dansk Mode & Tekstil, få hundrede meter fra museet. Arrangør er Foundationudvalget. 

23
feb.
2027
Ungdomsudvalget
23 feb. 2027 18.00

Ungdomsudvalget står for denne aften. Program følger

02
mar.
2027
Besøg hos Fink Byg A/S
02 mar. 2027 18.00

Besøg hos Fink Byg A/S

Et spændende virksomhedsbesøg hos en af vore lokale virksomheder i en rivende udvikling, nemlig Fink Byg A/S på Lene Haus Vej 11, Ikast.  Fink Byg har bygget talrige boliger i det midtjyske gennem de seneste år under mottoet : ‘Hjem til dit liv -Boliger til salg og leje bygget med omtanke.– vi bygger med hjertet først for at skabe rammerne om det gode liv.’ Aftenen er arrangeret af Foundationudvalget. 

09
mar.
2027
Sundhedscentret Frisenborgparken
09 mar. 2027 18.00

Sundhedscentret Frisenborgparken 

Retentionudvalget har arrangeret et besøg hos Ikast-Brandes sundhedscenter i Frisenborgparken, Ikast. I aften vil vi høre om de kommunale tilbud til borgere med sygdomme og skavanker. Det er såvel forebyggelse af sygdomme, men også hvorledes vi som borgere får hjælp og træningstilbud, når vi er blevet ramt - af diabetes, demens og andre kroniske sygdomme, men også de muligheder vi har, når vi når pensionslivet. 

16
mar.
2027
ALPI – Herning - Hvad sker der, når varen forlader
16 mar. 2027 18.00 - 23 mar. 2027

ALPI – Herning - Hvad sker der, når varen forlader fabrikken? 

Hos ALPI i Herning får vi et indblik i den komplekse verden bag international transport og logistik.
Hvordan får man tusindvis af forsendelser sikkert og effektivt fra A til B – på tværs af landegrænser?
Vi hører om ALPIs udvikling, internationale netværk og arbejdet med at optimere moderne logistik.
Et besøg, der giver et anderledes perspektiv på den infrastruktur, erhvervslivet er afhængig af. Denne aftens virksomhedsbesøg står Erhverv & International bag. 

Abonner på denne kalender

Ved at bruge URL'en nedenfor sammen med din egen onlinekalender kan du holde dig opdateret med begivenheder fra denne hjemmeside.

Hjælp mig med at tilføje denne aftale til min:

  • Kalender i Outlook
  • Google Kalender
  • Apple kalender

Om Ikast

Vores klub består af engagerede medlemmer, der er drevet af at tage både samfundsansvar og at skabe stærke professionelle og sociale relationer. Som Rotarianer er du en del af et netværk på tværs af brancher, der deler motivation for at lade sig inspirere, udvikle sig fagligt og personligt samt at gøre en forskel.

Indblik i Rotarys netværk

Rotary er et globalt netværk af ledere og specialister, der dedikerer tid og talent til at lade sig inspirere i et unikt professionelt netværk. Rotary har 1,4 millioner medlemmer i mere end 200 lande. Rotarianere tager ansvar og gør en forskel både lokalt og internationalt.

Kontakt os

Følg vores klubs initiativer og events:

LinkedInFacebook

 
Rediger denne side
Drevet af ClubRunner © 2002–2026  Alle rettigheder forbeholdes.
Fortrolighedserklæring | Cookiepolitik | Online hjælp | Systemkrav